Biblioteker.

Traditionelt har litteratursøgning oftest involveret det danske biblioteksvæsen og på trods af de mange nye muligheder for litteratursøgning via internettet, er biblioteker svære at komme uden om, hvis der skal gennemføres en seriøs litteraturundersøgelse.

Den videnskabelige del af Danmarks biblioteksvæsen består af hovedfagbiblioteker og mindre fagbiblioteker samt Statsbiblioteket i Århus.

Hovedbiblioteket for natur- og lægevidenskabelige faggrupper er Universitetsbibliotekets 2. afdeling (Danmarks Natur- og lægevidenskabelige bibliotek (DNLB) - Nørre Allè 49, 2200 København N). Der findes også hovedbiblioteker for de praktiske fag. De største er Danmarks tekniske Bibliotek og Videnscenter (DTV) for teknisk og industriel litteratur samt Den kgl. veterinær- og landbohøjskoles Bibliotek. Foruden disse hovedbiblioteker findes i København over 100 mindre biblioteker ved institutioner og laboratorier. Disse er i reglen specialicerede håndbogsbiblioteker for stedernes faste personale og som eksempel herpå er kan nævnes Panumbiblioteket.

På Danmarks Natur- og lægevidenskabelige bibliotek (DNLB) findes to etager med natur- og sundhedsvidenskabelig litteratur. Dels bøger, der lokaliseringsmæssigt er opdelt i medicin og naturvidenskab, dels tidsskrifter. Biblioteket er opdelt i en katalogsal, en bogsal, en læsesal og et ekspeditionsrum. I katalogsalen findes kataloger og bibliografier (se senere). I bogsalen, der strækker sig over to etager finder du alle bøgerne og tidsskrifterne. Før du kan hjemlåne bøger og tidsskrifter, skal du registreres som låner, hvilket du kan blive ved henvendelse til skranken i ekspeditionen. Overalt er der opstillet computere til søgning i databaser via internettet og via CD-ROM. Har man ikke sin daglige gang på biblioteket, kan man via DNLB's informations- og bestillingssystem, Cosmos, finde og bestille litteratur til hjemlån, hvorefter DNLB sender litteraturen. Dette kræver, at man er oprettet som bruger, hvilket er gratis! Det er i øvrigt også gratis at benytte biblioteket.

Litteratur kan opdeles i en ikke-videnskabelig litteratur og en videnskabelige litteratur. Sidstnævnte, der beskrives her, kan i hovedtræk opdeles i følgende grupper:

Opdeling af bøger i monografier og lærebøger er svær. Ved en monografi forstås dog primært en bog, skrevet af en eller flere specialister, som udførligt behandler et specielt emne, medens der i lærebøger primært lægges vægt på en bred, oversigtsmæssig gennemgang af teoretisk stof til undervisningsbrug.

Som nævnt i introduktionen kan informationer erhverves fra mange kilder. Denne note vil være afgrænset til at beskrive søgning af informationer på internettets hjemmesider (WWW) på den ene side og søgning af struktureret videnskabelig faglitteratur via internetbaserede informationssystemer/databaser på den anden.

URL’en dele betyder følgende:

Protokollen dikterer, hvordan din og informationsudbyderens computer skal tale sammen. "http" – som er den protokol, der anvendes på WWW - står for HyperText Transport Protocol. Andre protokoller kunne være: ftp, gopher, news, telnet og mailto.

"http" er standardprotokol i de fleste browsere, så for det meste kan man undlade at skrive http:// i webbrowseren.

Computernes navn viser internettet vejen fra vores forespørgsel/søgning til den computer, hvorpå informationen ligger.

Computerens navn (domænenavnet) skal læses bagfra: "dk" viser, at vi er på topdomænet dk, som er lig Danmark. Dernæst kan vi se, at vi befinder os i domænet "hkhkronprinsen". Og endelig fortæller "www" at vi har med World Wide Web at gøre. I dag kan man ofte også udlade at skrive www. i webbroseren. Kun udenfor USA bruges landekoder som top-domæner (kaldet landedomæner). I USA bruges top-domænerne (kaldet typedomæner):

.gov (offentlige institutioner, undtagen militæret)

.mil (militæret)

.edu (uddannelsesinstitutioner)

.com (kommercielle virksomheder)

.org (ikke-kommercielle organisationer)

.net (virksomheder der sælger internet-adgang).

En del virksomheder udenfor USA er dog også begyndt at bruge typedomæner i stedet for landedomæner (f.eks. www.lego.com).

Et andet eksempel på en URL er: http://www.infoscan.dk . Her ligger en række demonstrationsbaser, som det er gratis at søge i.

Baserne kan bruges til at øve sig i søgning med kommandosprog, lære noget om, hvordan traditionelle databaser er opbygget osv.

Søgning i baserne kræver i flere tilfælde, at man har TELNET-program på sin maskine – et sådant program kan hentes gratis på Internet.

Obs! På flere og flere webadresser er det desværre blevet sværere at overskue, hvor langt nede i web'ens "lag", man befinder sig.

Selvom man klikker sig dybere ned, ændres URL'en ikke i adresselinien. Det gør kritisk vurdering af kilder vanskelig.

Søgning i emneoversigter

En anden mulighed er at benytte emneoversigter (også kaldet kataloger), når man skal søge efter informationer på internettet.

Emneoversigter går sammen med søgemaskiner under fællesbetegnelsen søgeværktøjer" eller "søgetjenester".

Der er oprettet flere søgetjenester på internettet, som organiserer informationer på nettet efter emne. Opbygningen er hierarkisk, så man starter med et overordnet emne, som man kan indsnævre indtil man (forhåbentlig) finder det, man søger. Den mest kendte emneoversigt er amerikansk og hedder YAHOO. Den findes på adressen http://www.yahoo.com . YAHOO på dansk hedder: http://www.yahoo.dk.

Der findes en dansk pendant – JUBII - som indeholder danske web-dokumenter ordnet efter emne. Den findes på adressen: http://www.jubii.dk.

Obs! En informationsudbyder skal tilmelde sig til emneoversigten (via e-mail eller WWW-formular) for at få oplysninger om sin side registreret. Derefter bliver siden gennemset og registreret under relevante kategorier. Dette (overfladiske) gennemsyn garanterer dog slet ikke for kvalitet og seriøsitet. At tilmelding af en side er nødvendigt, betyder at du langt fra kan finde alt om en givent emne.

Søgning med søgemaskiner

Der findes ikke én rigtig måde at foretage en søgning på internet, men der findes et stort udvalg af forskellige søgemaskiner (også kaldet robotter). Søgemaskiner er software placeret på supergode computere med meget hurtige internetforbindelser. De surfer rundt på nettet og indsamler/registrerer de sider, de finder på deres vej. Eksempler på søgemaskiner: ALTA VISTA på adressen http://altavista.com og HOTBOT på adressen: http://hotbot.com .

ALTA VISTA findes nu også i en dansk udgave ( http://dk.altavista.com ).

Folkene bag emneoversigten JUBII driver også en søgemaskine kaldet JORI ( http://jori.jubii.dk ), som optager alle danske sider, den møder. Jori kender mange flere sider end JUBII.

Obs! Ingen søgemaskiner har registreret alle hjemmesider på nettet - uanset hvad de selv påstår - og der er også forskel på, hvor tit de opdateres og organiserer deres henvisninger. Derfor giver samme søgning på flere søgemaskiner forskellige svar! For at få din side opdaget af en søgemaskine, skal nogen have lavet et link til din side, eller du skal selv gøre søgemaskinen opmærksom på eksistensen af din side.

Som udgangspunkt er en søgemaskine ikke systematiseret som en emneoversigt, men til gengæld kender den mange flere sider.

Nogle af de store søgemaskiner er dog begyndt at kombinere de to teknikker – surfe og katalogisere.

Det er i praksis bedre – og tilstrækkeligt - at opbygge et godt kendskab til 2-3 søgemaskiner, fremfor overfladisk at kende til 15.

En andel del af internettet er databaser - som i modsætning til WWW giver adgang til emneafgrænsede og gennemcheckede informationer. Databaser indeholder redigeret og indekseret information i en styret struktur. Informationssystemerne har til formål at stille informationer til rådighed om et afgrænset emne, som så søges dækket dybest muligt. Og databaserne er som sagt vurderede, præciserede og fuldt videnskabeligt lødige.

En database indeholder maskinlæsbare informationer af forskellig art og kan groft inddeles i:

• Bibliografiske databaser
• Fuldtekst-databaser
• Fakta-databaser

Bibliografiske databaser svarer til bibliografierne, indexer og refererende tidsskrifter. For få år siden var disse kun tilgængelige via CD-rom, men i dag er de fleste frit tilgængelige via internettet. Som trykte bibliografier henviser de til trykte kilder: bøger, reviews, artikler, rapporter m.m. Heldigvis er de fleste bibliografiske databaser refererende, dvs. de indeholder abstracts/summaries. så ved at søge i bibliografiske databaser og læse relevante summaries, kan man erhverve endog meget af den nyeste videnskabelige viden inden for et felt. Et eksempel på en bibliografisk database er Pubmed (http://www4.ncbi.nlm.nih.gov/PubMed/), som er Index Medicus på internetform.

Bibliografiske databaser kan være lavet så de dækker specielle emneområder, men de kan også være f.eks. en base over, hvad der findes på et bibliotek. De fleste bibliografiske databaser er gratis at få adgang til (f.eks. COSMOS) og tilgængelige uden brug af password (dog ikke COSMOS). Uden for det natur- og sundhedsvidenskabelige område kan som eksempel på en bibliografisk database nævnes UnCover, som er en online database over engelsksprogede tidsskriftsartikler. Et andet eksempel på en bibliografisk database er Artikelbasen, som er indgang til artikler skrevet i en lang række danske aviser og tidsskrifter.

Fuldtekstdatabaser giver adgang til den fulde tekst af de søgte dokumenter, hvilken inden for det videnskabelige område vil sige den fulde artikeltekst. Uden for den videnskabelige verden kan det være lovtekster, hele avisartikler og rapporter. For at få adgang til fuldtekstdatabaser kræves som oftest et password, som giver databaseværten mulighed for at bonne brugeren for søgning i databasen. Med andre ord, det koster penge – ofte mange penge - at benytte de fleste fuldtekstdatabaser. Har man ikke mange penge, kommer man således sjældent uden om biblioteket, hvis man vil have fat i en artikel, men via PubMed og COSMOS kan biblioteksærinder i dag klares fra computeren.

Et eksempel på en fuldtekstdatabase er Polinfo, som er Politikens elektroniske informationssystem med nyheder, baggrundsartikler, virksomhedsdata, personalia, landefakta og markedsinformation fra hele verden m.v. Alle informationer kan søges, bearbejdes og printes fra egen pc. Ved søgning i videnskabelige fuldtekstdatabaser er brugerfladen anderledes end i WWW. Der findes særlige programmer til at søge i databaserne - kaldet klienter - der minder om en avanceret web-browser. Oftest er brugerfladen dog mere kommandostyret a la DOS. Søgning derigennem overlader man bedst til professionelle - f.eks. bibliotekarer, der dagligt benytter databaser og kender til dette kommandosprog.

At bruge søgemaskiner kræver, at man behersker nogle søgetricks for at få ordentlige oplysninger ud af disse søgemaskiners databaser. De største har nemlig registreret mere end 50 millioner hjemmesider, så en simpel søgning på ordet environment giver f.eks. over 1 million svar. Der er forskel på, hvor avancerede søgninger man kan lave på de enkelte søgemaskiner, men visse teknikker kan anvendes i almindelighed. Derudover er der næsten altid en ‘hjælp’-funktion, som det kan betale sig at læse, før man går i gang.

I stort set alle databaser – hvadenten de er tilgængelige on-line, på CD-rom eller på internettet - benytter man søgeteknikken booleske operatorer, hvor de mest udbredte er: and, or, not. Dem kan du bruge til at gøre din søgning mere præcis. I praksis bruges de således:

AND - begge ord skal forekomme. Dvs. hvis du skriver teknologi and internet, vil du få resultater frem, hvor begge ord forekommer.

OR - mindst et af ordene skal forekomme. Dvs. hvis du skriver teknologi or internet, vil du få resultater frem, hvor mindst et af ordene teknologi eller internet forekommer - men også dokumenter, hvor begge ordene forekommer.

NOT - et ord må ikke forekomme. Dvs. hvis du skriver teknologi not internet, vil du få resultater frem, hvor ordet teknologi forekommer, mens ordet internet ikke forekommer.

I praksis kombinerer man ofte de tre algoritmer for at få et mere præcist søgeresultat. Ved kombinationer er man ofte nødt til at anvende parenteser. Dvs. hvis det, du leder efter, skal have noget at gøre med enten teknologi eller internet - og samtidig handle om organisation eller virksomhed - kan du skrive: (teknologi or internet) and (organisation or virksomhed). Brugen af parenteser bevirker, at udsagnene i hver parentes behandles for sig og sætte derefter i relation med resten.

Obs! I eksemplerne her anvendes de engelske betegnelser. Det kan selvfølgelig lige så godt være, at man i en dansk database skal bruge de danske ord: OG, ELLER, IKKE - ligesom man nogle steder bruger tegnene plus (+), komma (,), minus (-). Se den rette anvendelse af booleske operatorer i det enkelte søgeværktøjs hjælp-funktion.

Det kan godt betale sig på forhånd at have gjort sig tanker om, hvordan man evt. kan kombinere sine afgrænsede søgeord med AND, OR, NOT. Ellers risikerer man nemt, at en søgning bliver meget uoverskuelig (og uøkonomisk). Og endelig skal man være varsom med at bruge NOT - det kan betyde, at man fravælger relevant information.

Ønsker man at søge direkte efter f.eks. en person, en organisation eller et begreb, kan man anvende positionelle operatorer. Det gøres i de fleste søgeværktøjer med at sætte navn eller begreb i anførselstegn (""). Herved opnås en søgning, hvor de anførte ord står ved siden af hinanden. Kombineres dette yderligere med brugen af operatoren NEAR - som betyder at ordene i søgningen skal stå i en bestemt afstand fra hinanden - skulle man være godt dækket ind. Eksempel: "john kennedy" OR (john NEAR kennedy).

Nøgleord.

Både ved enkel og avanceret søgning kan man bruge nøgleord, som genkender særlige dele af en web-side og derved kan begrænse søgningen til sider, der opfylder bestemte kriterier. F.eks. kan man søge efter ord der primært forekommer i et dokuments titel, URL, links eller tekst. Man kan også søge efter sider på en special host-computer, f.eks. Altavista, eller finde sider, der har henvist til ens egen web. Nøgleord kan også anvendes til at søge efter annoncer i nyhedsgrupper, eller til at søge efter ord og afsender i Usenet.

Ved brug af nøgleord skriver man blot nøgleordet og det specielle objekt, man leder efter. F.eks. title: konge, hvis man søger efter dokumenter med ordet "konge" i titlen. Nøgleordet er "title", og objektet er "konge". Man kan med fordel bruge booleske og positionelle operatorer samt trunkering og maskering sammen med nøgleord. Nøgleord kan variere fra søgeværktøj til søgeværktøj. Brug derfor hjælp-funktionen til at checke de aktuelle nøgleord.

Trunkering/maskering.

Et andet væsentligt søgetip er at anvende trunkering. Dvs. at du kun angiver starten eller slutningen af et søgeord. Trunkering markeres typisk med * eller $. Hvis du f.eks. skriver virksomhed*, så søger du i realiteten på virksomhed, virksomheden, virksomhedens, virksomheder osv.

Man kan også bruge maskeringstegn (kaldet jokertegn eller wildcard) - hvis man f.eks. er i tvivl om rette stavemåde. Maskering markeres typisk med ? eller #. Hvis du skriver Pe#ersen, søger du efter dokumenter, hvori der står Petersen eller Pedersen. Og skriver du Institut # Statskundskab søger du efter dokumenter, hvor der kan stå "Institut for Statskundskab" eller "Institut f. Statskundskab" osv.

Kildekritik

Når man har fundet informationer, der matcher det emne, man oprindeligt definerede og afgrænsede, så skal de vurderes.

Kildekritik er et nøgleord! Alle har vel hørt om, at der på internettet findes alskens pjattet og ulødigt materiale, ubrugelige informationer og alt for megen reklame.

En informationssøgning bør starte med en problembeskrivelse. Lav en kortfattet redegørelse for problemet og vurder, hvilke typer af informationer, der er brug for i den konkrete sag.

Check internt på laboratoriet hvilke relevante kilder, der umiddelbart er til stede, og lav en oversigt - uanset om det er skriftlige kilder eller personer, der sidder inde med informationer.

Lav en liste med nøgleord – synonymer, overordnede og underordnede begreber, stavevarianter, forkortelser, oversættelse til relevante sprog etc.

Hvis man kontakter andre, der skal hjælpe videre i søgningen, er det er en god ide at forelægge den skriftlige problembeskrivelse samt liste over, hvad man allerede har eller kender.

• Vælg dig en til to favorit-søgemaskiner, som du sætter dig godt ind i.
• Hvis du ikke finder, hvad du leder efter blandt de 10-20 første søgeresultater, så prøv en anden søgemaskine.
• Lav fortrinsvist avancerede søgninger. Det giver de bedste resultater.
• Når du bruger de booleske operatorer, så vær varsom med NOT. Undersøgelser har vist, at man risikerer at gå glip af noget relevant ved at bruge NOT – derfor: brug det først, hvis du har fået 20-30 irrelevante søgesvar tilbage og derfor vil indsnævre søgningen.
• Vær så specifik som muligt, når du søger. I flere søgemaskiner kan det betale sig at indkapsle begreber i citationstegn og/eller at bruge ordet NEAR. (Eksempel: skriv "Danmarks Lærerhøjskole" eller Danmarks near Lærerhøjskole i stedet for Danmarks and Lærerhøjskole).
• Husk stavevarianter og sproglige varianter.
• Brug store bogstaver som begyndelsesbogstaver, når du leder efter navne, uanset om vi taler om personer, firmaer eller organisationer. Flere søgemaskiner tager hensyn til dette og sorterer hjemmesider fra, hvid du skriver dine søgeord med småt.
• Brug trunkering eller maskering hvis du er usikker på stavemåde eller i hvilken form et ord kan forekomme.
• Er du i tvivl - så se efter på skærmen, om der er en hjælpefunktion - og brug den!