| Det Virtuelle Bibliotek |
 |
| Intro til internettet Historien bag internettet Teknik og organisering Indhold og anvendelse Intro til internetsøgning IT-infokilder Hvad har jeg brug for? Hvad er til min rådighed? Hvordan finder jeg? Bogmærker Vejledning |
Internettet
Internettet er et resultat af teknologikapløbet under den kolde krig. Da USSR i 1957 opsendte sputnik, svarede det amerikanske forsvarsministerium igen med oprettelsen af Advanced Research Projects Agency (ARPA) – med dét formål at give USA førerpositionen indenfor videnskab og teknologi. I ARPA-regi blev idéen om et distribueret netværk udviklet. Man ønskede at skabe et netværk baseret på en decentral struktur for at undgå uundværlige led i netværket. Under den kolde krig var frygten for, at fjenden skulle bombe centrale kommunikationscomputere udbredt, og man ville ikke risikere ikke at kunne udveksle data og informationer imellem vigtige institutioner i tilfælde af en atomkrig. Altså etablerede ARPA et netværk uden central styring. Computerne i dette netværk blev kaldt værtsmaskiner (hosts), som stillede ressourcer til rådighed for brugere af nettet. Der var altså tale om enkeltstående computere, som kunne kommunikere indbyrdes, men som var uafhængige af hinanden. I 1969 blev internettets forløber ARPANET oprettet med 4 værtsmaskiner placeret hos 4 amerikanske forskningsinstitutioner. I 1973 blev de første forbindelser udenfor USA etableret – til hhv. England og Norge. I 1982 blev ordet internet benyttet første gang i forbindelse med nogle tekniske ændringer. I 1983 blev ARPANET opdelt i ARPANET og MILNET. MILNET rummede den mere militære kommunikation og dataudveksling, mens ARPANET rummede den civile del. Det amerikanske civile forskningsråd National Science Foundation (NSF) fik ansvaret for den civile del, og ændrede i 1986 nettets navn fra ARPANET til internet. I 1991 blev World Wide Web (WWW) introduceret af det fælleseuropæiske kernefysiske laboratorium CERN i Schweiz. WWW var tænkt som et internt informationssystem, men viste sig hurtigt at være anvendeligt på hele internettet. 1991 var også året, hvor internettet blev frigivet til kommerciel brug. Teknik, organisering og tilkobling Internettet er en global sammenkobling af computernetværk, uden ejere og ledelse. Driftsomkostningerne afholdes af de primære brugere – uddannelsesinstitutioner, regeringer og kommercielle internetudbydere. Brugerne kan på ét netværk udveksle informationer med andre brugere på et andet netværk. Netværkene er indbyrdes forbundet og følger en række tekniske standarder for kommunikation - kaldet protokoller - som gør informationsudvekslingen mulig. Informationerne hentes rundt omkring i verden og transmitteres via en masse mindre netværk til modtagerens computer. Transmissionen styres via en række servere (kraftige computere), som sørger for at informationerne kommer de rigtige steder hen. Brugere på internettet skal altså tilkobles en server – som er en del af internettet – for at kunne få adgang til internettet. Tilkoblingen sker oftest via et modem. Serveren styrer transmissionen af data, der hentes fra andre servere på nettet. Og transmissionen styres af en underliggende protokol, der hedder TCP/IP. TCP/IP står for Transmisssion Control Protocol / Internet Protocol. TCP/IP opdeler data i mindre pakker, som sendes til dén server, brugeren er tilkoblet. Her samles datapakkerne i den rigtige rækkefølge for at blive sendt videre til brugeren, når informationen er komplet. Denne funktion kaldes client-server kommunikation. Når en bruger vil søge efter eller uploade informationer til internettet, er WWW den mest anvendte del af nettet. WWW består af mange millioner websider placeret på informationsservere rundt omkring på internettet. En webside kaldes også for et HTML dokument. HTML står for Hyper Text Markup Language. Det vil sige, at der på en webside kan være hypertekst links, som man kan klikke på med musen og derved hente en ny bestemt webside på nettet. HTML er et strukturelt sprog, som overføres til en browser – dét program du henter informationer med på internettet - i form af en fil, som browseren fortolker til en webside. Internettet har flere faciliteter eller dele, hvor man kan søge informationer: WWW, personlig e-mail samt post- og nyhedsgrupper og Bulletin Board Systems (BBS’er). WWW gør det let at navigere rundt på internettets websider. På WWW kan man ligeledes indsætte forskellige typer af billeder og multimediefaciliteter, som unægteligt gør nettet mere spændende end tidligere tekstbaserede systemer, som hverken havde farver eller grafik. WWW er forum for envejskommunikation. E-mail gør hurtig og direkte kommunikation mellem enkelte personer muligt. Post- og nyhedsgrupper er fora for udveksling af elektronisk post og chat mellem flere personer ad gangen, mens BBS’er en slags elektroniske opslagstavler. Selvom ARPANETS oprindelig militaristiske snit er blevet ændret til dagens kommercielle internet, er den grundlæggende idé uændret: ingen del af nettet må være uundværlig for helheden. Netop derfor er det ikke muligt at oprette, endsige vedligeholde, en overordnet kontrolfunktion eller et komplet register over brugere og den megen information, der ligger spredt omkring på de decentrale computere. Et faktum som udgør det overordnede praktiske problem ved internettet. For brugen af internettet er steget voldsomt i de senere år på grund af forbedret teknologi, bedre forbindelser, og fordi brugervenligheden er blevet væsentligt forbedret. Dermed er mængden af informationer og brugere umulig at overskue, og risikoen for at støde på uanvendelig eller ligefrem ulødig information på internettet er ret stor. Omvendt er den decentrale struktur en stor styrke. På internettet udøves ingen censur. Der er altså total ytrings- og publiceringsfrihed. Strukturen bevirker, at selvom fx myndigheder et sted i verden spærrer for materiale, de finder uacceptabelt, så ser internettet sådanne spærringer som fejl. Fejl som internettet selv søger at korrigere ved at sende materialet en anden vej. Data kan altså gå mange omveje – via mange lande – for at nå frem. Men husk: der sker ingen vurdering af informationer, før de uploades til internettet, så det eneste "filter", der findes, er brugeren selv. Kritisk vurdering af informationer og kilder er altså et must! |
| Intro til internettet Historien bag internettet Teknik og organisering Indhold og anvendelse Intro til internetsøgning IT-infokilder Hvad har jeg brug for? Hvad er til min rådighed? Hvordan finder jeg? Bogmærker Vejledning |
Introduktion til internetsøgning Baggrund Brugen af IT informationskilder i undervisningen bliver en større og større del af hverdagen i de fleste undervisningssystemer. Med sektornettets indførelse i folkeskolesektoren i 1998-1999, og med stadig flere husstande koblet til Internettet, er alle senere undervisningsniveauer tvunget til at tage internettets faciliteter i betragtning. Kursister og studerende vil i stigende grad være vænnet til at kunne hente og bearbejde informationer i digital form som supplement til - eller i visse tilfælde måske helt som erstatning for - hæfter, bøger eller andre papirbaserede samlinger, lærebøger eller opslagsværker. Undervisning og læreprocesser bliver stærkt præget af, at en stigende del af det stof, der tidligere blev formidlet via traditionelle lærebøger og opslagsværker, nu forefindes som IT-baserede informationskilder på internettet og på faste medier (cd-rom, lokale databaser). Det indebærer en række vigtige nye betingelser og muligheder:
Takket være den teknologiske udvikling - og ikke mindst internettet - har vi i dag adgang til et hav af elektronisk lagrede informationer. Og det er blevet lettere, hurtigere og billigere selv at gennemføre en IT-baseret informationssøgning ’fra skrivebordet’ (desk research). Søgning af informationer i IT-baserede infokilder træder i nogle tilfælde helt i stedet for traditionel informationssøgning. Oftest er den dog et supplement dertil. Før, under og efter IT-informationssøgning er det vigtigt at stille sig selv en masse spørgsmål, som hele tiden skal søges besvaret på den videre vej:
Hvilke informationer har jeg brug for? Selvom det er blevet lettere, hurtigere og billigere at finde informationer, så skal man passe på ikke at falde i den grøft der hedder: lad os bare finde alt, hvad vi kan om.... Det koster tid at indsamle informationer, det koster tid at gennemgå dem - og man er også nødt til at være kritisk: er informationerne rigtige? Derfor skal man – inden selve søgningen - klart definere og afgrænse:
Giv dig altid god tid til arbejdet med af definere og afgrænse; det betaler sig, når du påbegynder søgningen. Hvilke typer af IT-baserede informationskilder er til min rådighed? Når den indledende emneafgrænsning er på plads, skal der skabes overblik over, hvor informationen kan hentes. Måske er den umiddelbart tilgængelig på biblioteket, blandt kolleger, hos et forlag, i et ministerie, i aviser, tidsskrifter, fagblade, rapporter, håndbøger, materiale-guider, presseklip og brochurer eller hos eksperter, myndigheder eller offentlige serviceorganer. Findes den ikke hos nogle af nævnte kilder, eller belyser kilderne ikke emnet tilstrækkeligt, så gå i gang med de IT-baserede infokilder. Efterhånden har de fleste adgang til internettet og dets enorme mængder af informationer. Det kan dog også være, at virksomheden/undervisningsinstitutionen råder over multimedieprogrammer, opslagsværker eller datasamlinger på CD-rom (vær her opmærksom på hyppigheden af opdatering af informationerne). Eller abonnerer på adgang til bestemte databaser (vær her opmærksom på on-line prisen – oftest ikke inkluderet i abonnementet). Hvordan finder jeg informationer på internettet? Det er i dag muligt for ‘menigmand’ selv at søge informationer på internettets flere millioner kilder - uden at kende en pind til dem! Det eneste der kræves er i princippet, at man er i besiddelse af en god kraftig PC’er, et (hurtigt) modem, en printer og har tegnet abonnement hos en internetudbyder. Internettets store styrke er, at det fungerer både som database og som reklamemedie – og at det er et så billigt og let tilgængeligt sted at søge informationer, at alle kan være med. Internettet kan ikke blot – som traditionelle databaser – bruges til at lede efter informationer, der er lagret med henblik på at blive genfundet i en bestemt sammenhæng, men også bruges til at trække informationer, som er lagt med helt andre formål. |
| Intro til internettet Historien bag internettet Teknik og organisering Indhold og anvendelse Intro til internetsøgning IT-infokilder Hvad har jeg brug for? Hvad er til min rådighed? Hvordan finder jeg? Bogmærker Vejledning |